Menu Luk

Turridning

Turridning er for mig noget af det dejligste man kan lave med sin hest. At komme ud i naturen med en hest og opleve den i sit rette element. Det kræver naturligvis at både rytter og hest er uddannet og kender til de specielle forhold, der gør sig gældende når man færdes blandt fodgængere, køretøjer og træer.

Turridning på Lolland er en god måde at lære mere om hestens reaktioner under kontrollerede forhold. Da vi også har rideskole har vi i mange tilfælde udstyr du kan låne. Det er dog, uanset, en god idé at ringe til os først for at være sikre.

Når vi rider i naturen har vi respekt for andre, der færdes her. Vi rider kun i skridt når der er andre trafikanter i nærheden og kun i galop og trav på underlag, der holder til det. Inden en ridetur gennemgår vi altid reglerne for hvordan vi forholder os i tilfælde af at vi møder biler, hunde, traktorer og andre trafikanter i det hele taget. For at få en god ridetur, er det afgørende at man er påklædt efter forholdene. Husk at man får varmen af turridning. Omvendt kan man risikere at det bliver koldt hvis der er blæst.

Rideturen afpasses efter deltagernes niveau, så du risikerer ikke, at komme ud i noget du ikke er tryg ved. Vi har flere ture om ugen, så det letteste er, at du kontakter os med dine ønsker om hvornår du vil ride. Hvis I er 3 ryttere, der vil ride plejer vi altid at kunne finde en løsning.

Cirka 1½ times ridning i skridt og trav med guide (voksne og øvede børn): 400 kr

Turridning

Natur ridetur